mandag den 15. marts 2010

Foråret flytter ind

Ja her er foråret godt igang med at flytte ind. Jeg købte mig nogle påskeliljer fredag og sådan ser de ud idag - og de dufter. Selvom jeg ikke er meget for farven gul, så er de nu alligevel rare, for de frisker så meget op og det er ved at være tiltrænkt ovenpå den lange vinter vi har haft.


Lørdag havde vi en del af familien på besøg for at fejre Tjalfe, men vi havde også selv bryllupsdag, og Susanne kom med denne super flotte buket. Er rigtig glade for dem og når man kommer ind i stuen kan man virkelig dufte dem. Det er ligefør de kilder i næsen :-)
Og så har jeg langt om længe fundet materialer og tid til at forsøge mig med roser af kaffefiltre. Jeg er ikke 100% tilfreds med resultatet, men de går an og så er det i hvert fald prøvet og jeg kan gemme skabelonerne, til hvad jeg skulle lave flere et senere tidspunkt.








søndag den 7. marts 2010

Scrap i det Jyske

Så så man lige mig bruge alle mine penge til Scrap i det Jyske igår. Havde en super skøn dag i scrappens tegn, fik shoppet, lavet to sider til et minialbum, sludret lidt og hvad der ellers hører sig til.
Da jeg kom hjem, linede jeg straks alle mine indkøb op på bordet og fik taget et billede


I dag har jeg så ryddet det hele op, og leget lidt med min nye glimmermist - men mit hoved er ved at sprænges af alt den inspiration jeg har samlet ind, så hvis jeg sætter mig til scrapbordet nu, ved jeg at det hele forsøger at komme ud på en gang og det kan måske godt blive et lidt rodet resultat. Derfor forsøger jeg at sortere lidt i tankerne i hovedet og kun prøve en eller to ting af ad gangen, men det er godt nok svært og hvor er det da træls at deet allerede er mandag i morgen, og jeg ikke engang kan lege videre der.
Men til jer, som jeg nåede at hilse på, så skal i have tak for en hyggelig dag. Og til Sabina, fordi hun har stablet det hele på benene, det er virkelig flot!