tirsdag den 22. februar 2011

kortmesterskab og Telephonegame

Så fik jeg lavet lidt igen.....synes jeg er begyndt at tage utrolig længe om at få lavet LO's osv for tiden....ved ikke om jeg er blevet mere grundig, eller om det er fordi man jo efterhånden har skrabet et par teknikker sammen i knolden, man lige skal tænke igennem inden man går i gang med at være kreativ....men anyways har deltaget i telephonegame på Scrapsisters, hvor man deles ind i en gruppe. Den første person i gruppen laver så et LO og sender videre til den næste på listen, der lifter LO'et og sender sig eget bidrag videre til den næste osv osv, indtil alle i gruppen har liftet et LO. Jeg har meldt mig til 2 grupper og den ene er nu færdig. Nedenfor ses mit bidrag og på Scrapsisters blog kan man se hele gruppens LO's. Synes det er vildt sjovt at se, hvordan det har ændret sig fra det allerførste til det sidste i gruppen.

Jeg har også tilmeldt mig kormesterskabet 2011 på Scrapsisters, selvom jeg ellers for ikke så længe siden lovede mig selv ikke at lave flere kort. Men kunne simpelthen ikke lade være, og den første udfordring var nu også ret god. Jeg valgte drengetemaet, hvor man skulle bruge 4 ud af 5 farver og så skulle der indgå end stjerne i/på kortet.

Her er så min løsning af opgaven, og synes selv at det er blevet et meget fedt kort
Her hjemme er der nok at se til og jeg har faktisk ikke rigtig fået sat manden igang med at designe min blog endnu...vi har simpelthen ligget vandret, og haft mange ting der lige skulle drøftes igennem omkring vores fremtid....nej nej, bare rolig, vi er skam ikke ved at gå fra hinanden, men vi kan se frem til et noget hårdt år, med mig på barsel og manden der muligvis også kommer på dagpenge om ikke så længe. Så for mit vedkommende, er jeg så småt ved at aflyse min barsel og begynde at søge arbejde mere aktivt. Men jeg er godt nok glad for at vi har masser af god humor i sådan nogle situationer, og at jeg ha muligheden for at være kreativ, for mange af mine spekulationer bliver arbejdet ud den vej. Så tilbage til scrapbordet :-)


søndag den 20. februar 2011

Forelskelse

Suk...jeg er forelsket....det er ellers lidt tid siden det skete sidst og denne gang er det ikke engang en person jeg er forelsket i! Jeg er simpelthen faldet fuldstændig bladask for den nye papir serie fra My Little Yellow Bicycle. Faktisk er det Hotcat som har fået mine øjne op for min nye kærlighed. Serien hedder Twig og jeg er bare vild med den. Tror virkelig at jeg kan få de fedeste drenge-lo's ud af den serie.

Kan også se at Love2Scrap har fået noget af serien hjem, så det er jo super, men for en gangs skyld kan jeg lide hele serien og kunne godt tænke mig nogle af tingene som Pia desværre ikke har fået hjem. Men jeg må vente og se og det kun er starten, og der kommer mere i L2S, eller om jeg godt nok skal gøre forsøget med at handle i det store amerika....
Jeg ville smadder-gerne vise jer nogle nye lo's, men har kun fået lavet et i denne uge og det er til Telephonegame på Scrapsisters, så jeg kan ikke vise det endnu....men mon ikke det bliver afsløret om et par dage.
Hav en rigtig dejlig søndag :-)

onsdag den 16. februar 2011

Minialbum

For et par uger siden, hev Heidi fra Scrapsisters en artikel frem om at lave et spare-minialbum. Det var lige hvad jeg havde brug for, for jeg har så mange billeder fra forskellige oplevelser, og jeg bruger jo kun nogle få når jeg scrapper et lo på 30*30 cm, derfor er der tit en masse til overs, som stadig er for godt til at jeg bare vil smide det ud, så i stedet vil jeg lave nogle minialbums og dette nemme album, er bare super sødt.


Billederne er fra vores tur til
Silkeborg Rovfugleshow, der bestemt er et besøg værd og passer til alle aldersgrupper. Albummet er lavet ud af almindelige kuverter, forside og bagside er lavet af karton fra en pakke ris eller noget lign.
Jeg har denne gang scrappet i nogle farver som ligger meget fjern fra hvad jeg plejer. Trængte bare til at det skulle ose af sommer, og friske farver, så har brugt grøn, gul, lyserød, lyseblå og lidt orange. Gul og orange havde jeg ellers stemplet for længe siden som farver jeg aldrig ville komme til at scrappe i, men for tiden er det faktisk de eneste farver jeg kan tænke på, så mon ikke jeg er ved at komme over den fobi også.

Jeg har sørget for at købe lidt ekstra papir i de farver og har lige nu et par projekter jeg skal i gang med i mere friske farver, bla album over vores tur til Bornholm i 2009 - lavede et til min far kort tid efter vi havde været derovre, men fik aldrig lavet det til os selv, så det er vist et af mine hængepartier jeg skal have kigget på.
Ang. mit blog-layout, så har vi simpelthen haft så meget at se til på det sidste at vi ikke endnu har fundet energi og tid til at skabe noget unikt, derfor dette midlertidige. Jeg håber at vi kan komme lidt igang i weekenden, men det kommer igen an på så mange ting.
Kender i det med at man bare nogle gange føler at man bliver ramt af den ene ulykke efter den anden??? nå men sådan føles vores liv lidt for tiden og så synes jeg altså det kan være svært at være kreativ og finde på en masse, så selvom man kan finde masser af inspiration, så kan man bare ikke rigtig komme igang. Håber snart at vores held vender lidt, for vi trænger snart til at få lidt mere medvind i sejlene. Men det hele er jo ikke piv, for vi har jo hinanden og vores dejlige drenge og de giver vores liv masser af indhold og det er vi rigtig taknemmelige for :-)
Tak for at I læste med.

torsdag den 10. februar 2011

Award

Blev så glad den anden dag, da jeg på Bertramts blog kunne læse at hun havde givet mig en award
Forpligtelserne der følger med awarden er at fortælle 3 ting om sig selv, og sende awarden videre til 3 personer, med en blog med lidt ekstra, og jeg må indrømme at jeg har brugt flere dage på at finde 3 ting om mig selv jeg kan dele med jer.
1) Jeg er meget svingende i mit humør, men har valgt at mit liv hovedsagligt skal indeholde succeser.
2) Jeg har ingen fast scrappe-stil, da jeg synes at stilen kan variere meget i forhold til motiv og historien man vil fortælle
3) Jeg hader at støvsuge...i flere år han det været min mand der "ejer" gulvene, og i efteråret investerede vi i Swetlana (robotstøvsuger) så han også kunne få lidt fred engang imellem
Og det næste er jo så de 3 personer som jeg giver awarden videre til.
Jeg har valgt disse tre fordi jeg altid finder god inspiration her, deres ting er så utrolig smukke og gennemførte på hver deres måde og så er det nogle søde mennesker.


Og til sidst en lille clifthanger...jeg er SÅ træt af mit layout på bloggen...ændrede det i forbindelse med Felixs fødsel, men synes faktisk aldrig at det blev godt...derfor er manden blevet sat i arbejde og forhåbentlig har jeg snart et nyt og super lækkert layout på bloggen, så kig endelig forbi snart igen :-)

torsdag den 3. februar 2011

Her er Felixs barnedåb overstået. Det var en rigtig hyggelig dag, på trods af at vi måtte ændre en del i forløbet lige inden. Havde nemlig i december fået at vide at dåben ville begynde kl 10.30, men da præsten så kom 3-4 dage inden barnedåben, begyndte han at snakke om kl 17, fordi der skulle være kyndelmesse også (lysfest). Det studsede jeg jo lidt over og vi fandt så ud af at der tilbage i dec. var lavet en fejl fra kirkekontoret. Han tilbød dog at komme ud i kirken kl 10.30 så vi kunne klare dåben alligevel, men synes ikke han skulle til at køre til den samme kirke flere gange end nødvendigt, så det endte med at jeg sagde at jeg nok skulle få fat i mine gæster og informere dem. Der blev ringet fra kirkekontoret et par timer senere og jeg fik en stor undskyldning, men jeg kunne jo kun grine lidt af det, for historien er jo sjov, og så er den bestemt scrappable.
Derfor blev Felixs barnedåb taget i omvendt rækkefølge hvor vi spiste middag først, så kaffe og kransekage, så barnedåb og til slut skrub-af-mad. Det er i hvert fald en barnedåb vi vil huske.
Felix var eksemplarisk hele dagen, fik snakket med alle sine gæster og var MEGET træt om aftenen.
Op til barnedåben ryddede jeg lidt op i mine scrapting, sorterede de ting der skulle sælges osv fra. Ved samme lejlighed kom jeg til at kigge på de mange kort jeg efterhånden havde liggende, og tænkte at det var fjollet at blive ved med at gemme på dem, nu hvor jeg ikke rigtig sælger af dem. Derfor er hele stakken som kan ses nedenfor blevet doneret til et godt formål, nemlig cancerkort. For dem af jer der ikke kender cancerkort, så bliver donerede kort solgt og størstedelen af indtjeningen går til Foreningen for cancerramte børn, så de kan få nogle gode oplevelser.
Jeg har ikke fået scrappet den sidste uges tid op til barnedåben, men nu hvor vi er på den anden side af denne, er der plads til at være kreativ igen. Jeg har til månedsudfordringen ved TSC lavet dette lo

Det var faktisk lidt en tilfældighed, for jeg havde kigget på skitsen, men ikke rigtig blevet inspireret og synes ikke lige jeg havde nogle billeder der "talte" til mig. Men så var mine forældre forbi og vi snakkede om de sjove kommentarer der kommer fra børnene, og så var den der...historien altså og bagefter gik det relativt hurtigt med at finde billede, papir og pynt. Er blevet glad for lo'et selvom der er nogle elementer jeg ikke rigtig bruger så tit, men i dette tilfælde er det også historien der er vigtigst.
Tak for at i læste med :-)