lørdag den 30. april 2011

Royalist og et lo



Er du royalist? Jeg indrømmer gerne at jeg er en smule royalist, elsker vores kongehus og synes at de gør det godt, og når så vores naboen i England oplever en så stor dag som igår, så må jeg altså bare kigge med.





De er altså bare sådan et flot par, og jeg nød at kunne følge med i vielsen i går fra min scrapplads.


Mens jeg så bryllup i tv, fik jeg også scrappet lidt mere til Fødselsdagshurlumhej på SS - her et et lo, fra da vi var oppe at besøge min farmor (børnenes oldemor) i januar. Det var første gang hun så Felix rigtigt, og jeg synes det var tydeligt at hun var stolt.



På lo'et har jeg brugt Riddersholmpapir, og så fik Sille lov til at arbejde lidt med at skære titel, guflebur og nøgle ud - er nu altså glad for den tøs (sillen).


Rigtig god weekend til jer alle


mandag den 25. april 2011

Cypercrop på TSC

Synes det er vildt langt tid siden jeg har blogget sidst...og det er jo kun en god uges tid siden, men jeg har simpelthen bare haft travlt...på den fede måde.


Der har jo været cypercrop på TSC her i påsken og der plejer altid at være masser af gang i den. Også denne gang har det været nogle vildt gode udfordringer, men det super gode påskevejr, gjorde desværre at der ikke var så mange deltagere.


For mit vedkommende var det ikke helt vejret der satte en bremser for at få lavet en masse, men mere det at Felix lagde sig igen med en omgang feber....ligesom sidste gang betyder det ca 3 dage, hvor man føler at man er amputeret, fordi han hænger på ens arm det meste af tiden. Men det er selvfølgelig ikke kun brok....selvom det er synd for det lille pus, så er det alligevel lidt hyggeligt når han ligger og sover ved/på én.


Anyways, Felix puttede alligevel lidt i sin barnevogn, så jeg kunne stjæle lidt tid ved scrapbordet og det blev udnyttet til at lave disse lo's. Jeg vil ikke fortælle mere om omgaverne osv men kun vise hvad jeg har lavet.




Jeg har lagt mærke til at jeg er blevet svært glad for mine nye stempler, med bla. den lille bi, så er begyndt at tænke den ind i mange af mine ting. Mine lo's er også meget præget af de falske syninger, og tror det er meget få lo's uden falske syninger. Og så har jeg genfundet brugen af fotomatter, og knapper, så det bruger jeg også meget for tiden.


Vores påske har været meget præget af gensyn med en masse dejlige mennesker, vi har faktisk haft besøg/været i byen stort set hele påsken og det har været så lækkert og hyggeligt at se dem alle. Men når det er sagt, så var jeg også meget glad for at vi bare skulle være os selv idag og nyde hinanden kun - derfor tog vi en tur ud til Fussingø og lede efter caches i skoven. Det var perfekt vejr, og dejligt at få brugt kroppen lidt. Vi fandt da også en del af de caches vi gik efter, men der må være en eller anden fejl i kortet i min gps, fordi jeg kunne ikke se cachene på kortet, medmindre jeg havde markeret at vi ville gå til den...hmmm....mystisk....og ikke et problem jeg har oplevet før.....vil ikke gøre noget ved det pt, men må jo nok undersøge det nærmere, hvis jeg støder på problemet igen.


Den næste uge står på vaccination af Felix, mere oprydning i haven og nok også en lille smule scrap :-)





lørdag den 16. april 2011

Øjeblikke...!

Ahh...endelig er det påskeferie - godt nok går jeg jo herhjemme, men nu får vi jo en god uge, hvor den store dreng også er hjemme. Godt nok skal Teddy arbejde, men det betyder altså noget når der er en stribe helligdage, så vi kan nå at slappe lidt af allesammen. Også at jeg kan gøre nogle ting med Tjalfe, mens lillebror sover, som jeg ellers ikke kan nå - det glæder jeg mig til.


Jeg var sammen med et par søde veninder og scrappe i torsdags, det endte godt nok i en del snakken og ikke så meget scrap, men i aftes blev jeg færdigt med mit lo - det er til månedskitsen på TSC, i kombination med udfordringen om at bruge stof, filt, bånd, garn etc på sit lo.



Jeg har brugt stof til halvcirklerne øverst på lo'et og båndet er lige under billederne. Titlen er lavet ud fra en vejledning Marianne fra TSC har lavet som et alternativ til at købe titel-stickers ved KI Memories - de er jo også kun på engelsk, hvor jeg helst bruger en dansk titel.


Imens jeg ventede på at titlen til mit lo tørrede, fik jeg hurtigt smækket et kort sammen - der er brugt stof til æggene og faktisk er stoffet købt til at jeg skal prøve at beklæde et styropor æg med det, så jeg kan få lavet lidt påskepynt.

Påsken har faktisk aldrig sagt mig så meget, men nu hvor jeg jo går herhjemme er tiden der jo til at man kan gøre lidt ud af det, og jeg synes at det er lidt hyggeligt at man kan fejre forårets komme, ligesom man gør med julen, så tror jeg skal igang med at lave en masse påskepynt, så vi har noget til de næste par år.


Rigtig god påske til jer alle

tirsdag den 12. april 2011

Hænder & Fødder

Nu kan jeg også vise jer mit lo med Felixs hænder og fødder - jeg vidste fra starten af at det skulle være lidt vintage inspireret, og synes det er lykkedes ret godt. Jeg har brugt grå/brunt karton fra Kreative fornemmelser, og mønsterpapir fra Riddersholm Design


Bag ved det nederste billede er en tag, men aftryk af Felixs ene hånd og fod - regner med at det skal blive til en årlig begivenhed at få lavet et aftryk, så vi på den måde kan følge ham vokse.

Kort nyt!

Jeg ved ikke helt hvad der sker for tiden, men jeg er stadig helt hooked på at lave en masse kort, faktisk så meget at jeg allerede har opdateret min ønskeseddel med masser af ting, til at kreere flere kort med. Så gæt hvad dette indlæg handler om...KORT!



Der er masser af udfordringer på forums lige for tiden, på TSC er temaet denne måned at bruge stof, bånd, tråd etc på sine lo's og kort. På det første kort her, er der brugt en stofblomst.





På dette kort er der syet tyl fast i siden af det mørk-mønstrede papir



Her har jeg klippet rådyret ud i stof


Scrapsisters fejrer deres fødselsdag denne måned, så der er masser af udfordringer der også, bla. en opgave med at bruge 5 stempler, så har da leget lidt med mine nye stempler fra kreative fornemmelser


Og her hed udfordringen ikke at bruge mønsterpapir - jeg har igen brugt et af de nye stempler købt ved kreative fornemmelser.



Så selvom yngstemand har ligget syg i nogle dage, har jeg kunnet liste mig til at tage 5 min her og 5 min der, så lidt scrap har jeg da fået lavet.

Faktisk er mit hænder & fødder lo også færdigt, men da den også er med i en konkurrence, skal jeg lige have svar på om jeg må vise det på bloggen også - men kan fortælle at jeg er blevet rigtig glad for det :-)


søndag den 10. april 2011

Hvor heldig har man lov at være v2.0

Sikke en uge siger jeg bare...har næsten ikke fået scrappet, har i hvert fald måtte snyde mig til at tage 5 min her og 5 min der, og føler ikke at jeg rigtig har siddet og slappet af. Vi har været afsted 3 gange denne uge, til læge, tandlæge osv. og må indrømme at jeg føler dagene er brugte når jeg har været afsted om formiddagen, for resten af dagen kommer jo mere eller mindre til at gå med pligt-tingene! Jeg troede jo så at jeg kunne få scrappet og hygget lidt fredag, men i løbet af dagen blev Felix skidt tilpas, og endte med faktisk kun at ville hænge på vores arme...vi kunne slet ikke ligge ham fra os. Han fortsatte igennem natten og lørdag, hvor jeg til sidst valgte at nu ville jeg altså have ham tjekket, bare for at være sikker på at han ikke havde unødig ondt. Heldigvis er det bare en ordentlig forkølelse, og han har fået det meget bedre igen. Selvfølgelig har han snot, men nu kan han da smile, pludre og lege igen.


Men jeg havde jo håbet at dagene kunne være brugt til at lege med de ting som jeg fik fra Kreative Fornemmelser



Ser det ikke lækkert ud? Ind til videre har jeg kun lige lavet 3 kort med det over 5 dage, og det er jo ikke meget synes jeg, men regner stærkt med at indhente det i næste uge imellem snotnæserne :-)


Og hvor er det da bare så lækkert et vejr idag? Og i går for den sags skyld....er helt glad i låget over alt den friske luft, så jeg ser næsten frem til min køretur i eftermiddag, hvor jeg skal hente den store dreng hjem, og måske geocache en enkelt cache eller to!?


Rigtig god forårs søndag

mandag den 4. april 2011

Hvor heldig....


....har man lov at være??

Ja jeg har i hvert fald været lidt heldig i Marts måned. Det er ingen hemmelighed at jeg er en flittig bruge af de to danske forums Scrapsisters og The Scrap Cat, og jeg nyder jo bare den forskellighed de to forums byder på, for ikke at snakke om inspiration, søde mennesker, hygge og selvfølgelig udfordringer.


I marts var der temaaften på TSC, hvor der skulle laves kort til Cancerkort og OSH - det var nogle gode udfordringer Ragna og Marianne bød på og i kombination med månedens Tema, at få brugt sine stempler, var der jo masser af inspiration. Så jeg fik lavet et par kort, og var så heldig at vinde et gavekort til Kreative Fornemmelser - gavekortet modtog jeg med posten fredag og senere samme aften var det også brugt, så nu glæder jeg mig til at pakken dumper ind af brevprækken i løbet af ugen. Jeg skal nok vise hvad jeg har shoppet senere :-)


På Scrapsisters blev der afhold banko - det er SÅ sjovt og mega hyggeligt. Det fungerer på den måde at tallene er byttet ud med scrapord, og "laver" man sådan set sin egen plade ud fra en Liste Heidi har lagt online. Ens plade sender man så til Heidi, så hun kan kontrollere den, hvis man får banko. Jeg var så heldig at vinde på en række i marts, og har lige i fredags/lørdags modtaget disse supre lækre papirer fra Riddersholm Design. Jeg havde et par dage forinden været inde og kigge på hendes hjemmeside, og havde overvejet at købe nogle af de bånd hun har, men se lige hvad der var med i pakken....de er så fede.


Det var faktisk lige hvad jeg manglede, da jeg skal igang med et LO med billeder af Felixs hænder og fødder, i kontrast med mine, så man rigtig kan se hvor små de har været - jeg havde tænkt mig at der skulle være noget vintage over det, men havde ikke rigtig noget papir jeg kunne bruge dertil synes jeg, så det er jo bare super at jeg vandt lidt af det dejlige papir - nu mangler jeg bare den der super gode ide til resten af LO'et og eventuelt en skitse der bare er perfekt.


Tror faktisk at det lo bliver lidt svært, for jeg ved ca hvad stil jeg vil bruge, men er ved at køre det op til at hver eneste detalje skal være helt perfekt, og er bange for at lave noget, som jeg ikke bliver tilfreds med....pokkers til præstationsangst...tror det er en af de første gange jeg prøver det omkring scrap, men mon ikke lyset åbenbarer sig når jeg sidder med pyntekassen i skødet og roder efter de helt rigtige ting!?

Rigtig god forårs dag til jer alle