søndag den 10. april 2011

Hvor heldig har man lov at være v2.0

Sikke en uge siger jeg bare...har næsten ikke fået scrappet, har i hvert fald måtte snyde mig til at tage 5 min her og 5 min der, og føler ikke at jeg rigtig har siddet og slappet af. Vi har været afsted 3 gange denne uge, til læge, tandlæge osv. og må indrømme at jeg føler dagene er brugte når jeg har været afsted om formiddagen, for resten af dagen kommer jo mere eller mindre til at gå med pligt-tingene! Jeg troede jo så at jeg kunne få scrappet og hygget lidt fredag, men i løbet af dagen blev Felix skidt tilpas, og endte med faktisk kun at ville hænge på vores arme...vi kunne slet ikke ligge ham fra os. Han fortsatte igennem natten og lørdag, hvor jeg til sidst valgte at nu ville jeg altså have ham tjekket, bare for at være sikker på at han ikke havde unødig ondt. Heldigvis er det bare en ordentlig forkølelse, og han har fået det meget bedre igen. Selvfølgelig har han snot, men nu kan han da smile, pludre og lege igen.


Men jeg havde jo håbet at dagene kunne være brugt til at lege med de ting som jeg fik fra Kreative Fornemmelser



Ser det ikke lækkert ud? Ind til videre har jeg kun lige lavet 3 kort med det over 5 dage, og det er jo ikke meget synes jeg, men regner stærkt med at indhente det i næste uge imellem snotnæserne :-)


Og hvor er det da bare så lækkert et vejr idag? Og i går for den sags skyld....er helt glad i låget over alt den friske luft, så jeg ser næsten frem til min køretur i eftermiddag, hvor jeg skal hente den store dreng hjem, og måske geocache en enkelt cache eller to!?


Rigtig god forårs søndag

1 kommentar:

aka sagde ...

Ja, det er ikke altid let at planlægge med småbørn i huset. hihi. Men så længe det kun er snotnæser...
Jeg kan godt forstå de nye legesager brænder for at komme i brug....
Håber du rigtig får gang i det, i den nye uge...god fornøjelse.