søndag den 4. september 2011

Hvad er der på skemaet??

Det er jo ved at være et par uger siden, de kære børn startede op i skolen igen, og endelig har jeg fået taget mig tid til at pynte skoleskemaet lidt - her er årets udgave:



Jeg synes virkelig at vi har mange ting i kalenderen efterhånden...hver dag er der et eller andet vi skal afsted til, og jeg kan se at der ikke går længe før vi er nødt til at aftale med hinanden om hvilke aftener vi ses om måneden - altså min mand og jeg....det er ikke en holdbar løsning og jeg har derfor trukket bremsen lidt. Det er slut med at skulle afsted hele weekenden, vi er nødt til at have en dag herhjemme og slappe af på, eller få gjort nogle af de ting vi ikke når i ugens løb.


Jeg lavede den anden dag også en lille liste over scrap-projekter der skulle nås : skoleskema, doodle-bog, kort, osv osv og kom frem til at jeg var langt bagefter, derfor indførte jeg en scrapdag i torsdags, for at nå nogle af tingene og jeg hyggede mig helt vildt. Efter næsten 14 dage fik jeg endelig lavet noget igen bla denne doodle-bog, hvor det er meningen at jeg skal zentangle i.




Bogen er lavet ud fra denne vejledning og det var egentlig rimelig nemt.


Min doodle bog, skal som sagt fyldes med zentangle, og jeg er lige nu ved at tegne forskellige mønstre ind i den, senere i bogen vil siderne blive fyldt med tangles, og jeg glæder mig helt vildt til bare at sidde og slappe af med den, kan allerede mærke at den kommer til at være til stor glæde. Forsiden skulle jeg nok egentlig have lavet en anden dag...havde en eller anden ide, men den blev ikke helt som jeg havde forestillet mig inde i hovedet, så det bliver nok lavet om.


Jeg viste jo min mor, hvad zentangle var, for en god uges tid siden, og hun er gået helt amok - har fundet en skitsebog fra tiger, som hun havde liggende og har lavet de første 5-6 hel-mønstrede sider - wow siger jeg bare, og fedt at kunne dele det med hende. Min mor har altid været kreativ, og jeg husker at hun altid tegnede meget både med os børn, men også lidt akvarel osv. Efter at vi piger er blevet voksne og begyndt at finde kreative hobbies, hopper min mor næsten på alt hvad vi prøver, så i går da vi var til husflidmesse blev det købt ind til friendly plastic, sy, strømpenisser, scrap osv osv


Idag står der spinning på programmet, og noget familiebesøg bagefter....allerhelst vil jeg bare kravle ind i krea-hulen og lege...


Rigtig god søndag til jer alle



3 kommentarer:

Thanni sagde ...

Godt du fik slået bremsen i lidt - så der også bliver noget tid til jer selv og til at du kan være kreativ :)
Det dersens Zentangle er da vist den nye trend - syns der er mange der er hoppet på vognen, men det er osse rigtig hygligt at sidde med :)

Helle sagde ...

hvor er jeg vild med det skema.. er det fra silhuetten det hele?

wildau sagde ...

Ja det hele er fra sillen, så den har rigtig fået lov at bestille noget :-)